En konfettikanon i bogform

Vores er ikke en helt traditionel bog. Den er skrevet til alle jer, der gør jer umage for at skabe de helt rigtige rammer for netop de gæster, der bliver jeres på et eller andet tidspunkt i deres liv. Du vil måske nok blive klogere i form af undersøgelser, fakta og forskning, men du vil blive mindst lige så klog af praksis. Alle de vigtigste pointer i bogen er nemlig fulgt op af vigtige spørgsmål til reflektion og i øvrigt beskrevet med fortællinger fra det virkelige liv.

LÆS MEREKØB BOGEN

Hvorfor denne titel?

At bogen hedder Man synger da ikke på et universitet stammer fra en situation, som Charlotte oplevede for nogle år tilbage på Roskilde Universitet:  Nanna lukker døren til undervisningslokalet lidt forlegent, da Charlotte insisterer på morgensang. ”Hvorfor lukker du døren?” spørger Charlotte, hvortil Nanna svarer, ”Man synger da ikke på et universitet!”

Nannas udbrud er åbningen på en lang samtale om læring og det at få ny viden. Fra vores mange workshops ved vi, hvor vigtigt det er, at folk føler sig godt tilpas. Vi har oplevet, hvordan både chef og ansat bløder op, slapper af og griner, når hverdagen for en stund bliver sat på pause, og man er sammen med sine kolleger på en anden måde.

Sang skaber fællesskab og giver fokus. Nanna & Charlotte

Det er vores erfaring, at sang og underholdning styrker fællesskabet samtidig med, at det har en række fysiske fordele inklusiv øget fokus. Begge er vigtige også i en læringssituation. Vi bruger derfor sang og aktive øvelser som metode til at skabe sjove og involverende oplevelser for vores deltagere og studerende.

En del af vores fortællinger har titler fra kendte sange. Vi husker bedre, når vi kan sætte melodi og rytme på et budskab.  Selv mens vi skrev bogen, har vi haft stor glæde og morskab over at synge os gennem de forskellige kapitler. Og så kan man bare ikke være sur, mens man synger.

Om lidt er kaffen klar

Hvilken kop kaffe vil du byde din gæster på?

Kaffe er mere end bønner og koffein… ”Du ligner en, der kunne trænge til en kop kaffe” er en sætning, der går igen i bogen. Vi bruger kaffe som symbol på empati og godt værtskab. En kaffestund giver altid anledning til en god snak med din gæst, kollega eller samarbejdspartner. Ofte er det i kaffepausen, man har de bedste diskussioner og skaber et stærkt netværk. Det er i mødet med andre, at der bliver skabt relationer – hvilket er begyndelsen ikke kun for det gode værtskab men også på nye oplevelser.

Man skal aldrig undervurdere effekten af en god kaffepause – også selvom man drikker the!

KØB BOGEN

Lad dig inspirere!


Bogen introducerer tidens mest brugte teorier og diskussioner inden for oplevelser og værtskab. Essensen forklares på en enkel og overskuelig måde – altid med henvisning til mere læsning.

Bogen er opdelt i to afsnit og tager afsæt i værtskabskompasset og oplevelseskompasset.  Kompassesrne guider dig rundt i alle aspekter indenfor de to emner. Teorier og modeller er efterfulgt af vores egne fortællinger og anekdoter, der fremhæver budskaberne i bedste ”edutainment” stil. Du som læser bliver sideløbende via spørgsmål opfordret til at tænke på dine egne erfaringer til refleksion og læring.

Dette er inspiration til alle jer, der arbejder på hoteller, turistattraktioner, restauranter, museer, forretninger og andre fantastiske steder. Alle jer der gør jer umage for at skabe de helt rigtige rammer for netop de gæster, der bliver jeres på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Bogen findes både til download on-line og som fysisk bog.
(Pssst! Find det lille ekstra inde i bogen ved køb af den fysiske version.)

Din viden har værdi for din virksomheden

Den viden, du får fra din hverdag, dine studier og nu også forhåbentligt med denne bog, er relevant for andre end dig.  Hverdagen er travl og der er derfor brug for en anledning til at få din – og dine kollegas – viden mere i spil for at videreudvikle jeres virksomhed og organisation.

Hvorfor ikke gøre dette på en underholdende måde?  Lad os fører jer gennem værtskabs- og oplevelseskompasserne, så de bliver relevante præcis for jer, med de udfordringer og egenskaber I sammen har.
Med smil på læberne eller pengene tilbage!  ;0)

Vores Workshops

Styrk jeres viden og samspil

Trænger jeres værtskab til et service eftersyn? Vil I optimere jeres kundeoplevelser og sætte de gode relationer i fokus? Så lad os arrangere en dag med oplæg, cases og øvelser, hvor vi sammen zoomer ind på jeres virksomheds muligheder for at booste de vigtige øjeblikke, hvor oplevelser bliver husket og fortalt langt ud i historien.